Blog

Pludselig indså jeg, at jeg “bare” ville være fotograf i Kolding

Af banen Рfotograf p̴ vej

Jeg kastede mig ivrigt over uddannelsen som fotojournalist/pressefotograf. Ud af døren, en banan i hånden, og alt for sent på den. Story of my life. Ihvertfald som studerende.

portraet-hannemettepoulsgaard-rejse

“Seks døgn on the road.” Portræt af mig fra fotoprojektet rejse

 

Og jeg skulle ikke blot være fotograf, næh, jeg skulle bÃ¥de være fotograf OG journalist. Jeg har aldrig fortrudt. Det var en fremragende uddannelse. Men der er sket det mærkelige, at min iver efter at tage til Afrika og fotografere sultne børn er pist forsvundet. MÃ¥ske var den der aldrig rigtig – det kunne jeg bare ikke selv se.

Passion for det nære fotografi

Det har faktisk været svært for mig at indse, at jeg ikke skal gÃ¥ efter hotshot fotojournalist karrieren. Jeg er udmærket tilfreds med at være underviser og fotograf i Kolding, og fotografere de nære ting. Det er nok egentlig her min passion altid har ligget. Jeg brænder for det nære personlige fotografi. Hverdagssituationer og ting, som alle kan forholde sig til – men fotograferet med en kunstnerisk vinkel.
foto-moenstret-tapet foto-medova-te isbjornefigur-på-hylde-i-reol

 

 

Hverdagsbilleder behøver ikke at være kedelige

Hvordan kan snapshots fra hverdagen være kunst? Det hele afhænger af den måde, de er taget på. Billedkomposition har noget at sige, men hvordan du bruger lyset er også vigtig.

 

 

 

fotoprojekt-rejse-snapshot hviledag-langturschauffør-snapshot snapshot-af-maaltid-rejse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har en forkærlighed for overbelyste farvefotos – gerne blitz lige pÃ¥ og hÃ¥rdt. Og det gør absolut ikke noget, hvis der er lidt “fejl” i dit foto her og der. SÃ¥ længe der er en mening med galskaben. Du skal have en tanke bag.

Det kan være dit billede er uskarpt eller måske er der en blitz i et spejl. Det vigtigste for mig er motivet og stemningen i billedet, og hvis dine “fejl” bidrager til den rigtige stemning i dit foto, så by all means good for you.

Her er et link til eksempler på hverdagsfoto som kunst. Nicolai Howalt er en fotograf, hvis arbejde jeg beundrer meget.

 

nicolaihowalt -3×1

 

Egentlig skulle jeg være nået hertil for længe siden, men jeg stædige kvinde ville bare ikke flytte mig mentalt. Den her idé om, at jeg burde være berømt fotojournalist. Jeg burde være i gang med et fantastisk fotoprojekt i Thailand. Jeg har jo evnerne, siger de kloge. Og jeg brænder for fotografi. Jeg er Fagnørd med stort F, og meget passioneret, når jeg underviser i foto.

Men jeg har et lille barn, og han betyder verden for mig. Mine ambitioner har ændret sig, og jeg er en anden fotograf end jeg var for nogle år tilbage. Eller også har jeg bare endelig indset, hvem jeg er. Se det tog mig jo kun knap 40 år at nå hertil;-)

Hvad tænker du? Har du oplevet noget af det samme? Selverkendelse kalder jeg det;-) Er det okay at “opgive sin drøm”?

Se mig. Hør mig. På facebook!

Vi er mange, som har en trang til at udstille os selv. Et behov for at blive set og for at fortælle om vores liv. Jeg ved ihvertfald, at jeg har! Men hvor ligger grænsen for, hvad der er for privat at dele på de sociale medier? Og hvor interessant er det lige for andre, at høre om lille Ole, og hvad han nu kan?

gemmeleg-foer-sengetid-snapshot

Gemmeleg før sengetid – altid en god mÃ¥de at udskyde putningen pÃ¥.

Hvordan bruger jeg Facebook? Well, jeg er ikke verdensmester endnu – jeg deler ogsÃ¥ stadig ganske uinteressante oplysninger om ham den lille. Min kone har nedlagt forbud mod at vise billeder af vores barn pÃ¥ Facebook, ihvertfald der, hvor man kan se ansigtet tydeligt. Jeg er sÃ¥dan set enig. Min søn er to Ã¥r gammel, han kan ikke sige fra eller til. Men uh, hvor kan det være frustrerende, for jeg er jo ogsÃ¥ forfængelig. Jeg vil jo egentlig gerne vise, at jeg er god til at tage billeder. Og de bedste billeder er altsÃ¥ dem, hvor der er øjenkontakt.

spidermanspring-på-gynge

Spidermanspring!

Det slemme farlige internet! Okay en anelse overdrevent, eller hvad?

De fleste af mine venner ser ikke ud til at have noget større forbehold med, hvad de deler med omverden. Så er det bare mig og min viv, der er små forskræmte mus, og som ikke tør tage de sidste par skridt ind i teknologiens sociale verden? Eller er der noget om snakken?

Hvad er din mening?

Hvad er personligt fotografi?

Personligt fotografi kan være mange ting. Det kan være at komme tæt på både i geografisk afstand og at involvere sig personligt med de mennesker, jeg fotograferer. Det handler om at turde bruge sig selv og ikke være bange for at lægge en meget subjektiv vinkel ind over sit arbejde.

foto-anja-personligt-fotografi

Foto af Anja, som er førtidspensionist og bor alene sammen med sin kat Nadia.

Jeg tog to næsten ens billeder af Anja med sin kat. På dette billede kigger katten, mens den på det andet billede har lukket øjnene og virker i ro med sig selv og nærmest i symbiose med Anja. Jeg valgte dette foto, fordi blikket i kattens øjne er lidt foruroligende, synes jeg. Og det er så min personlige holdning, som jeg forsøger at putte ned over dette foto.

Personligt fotografi kan være ukonkret. Følelser og instinkt er vigtigere end fornuft og logik.

I det personlige fotografi er man i en eller anden grad selv med i fotografiet. Ifølge Anders Petersen, stor svensk fotograf, som jeg har haft glæden af at opleve som gæstelærer på Danmarks Journalisthøjskole, skal man i det nære fotografi kunne række ud og røre ved det, man fotograferer.

blog-personligt-fotografi-hannemette

Foto af min kone taget i det øjeblik, hun vågner

Det her er et portræt af min kone. Det er taget lige i det øjeblik, hun vågner. Jeg kravlede forsigtigt op i sengen, stillede mig overskrævs og fandt mit motiv, og så begyndte jeg at klikke løs. Hun vågnede selvfølgelig ved lyden.

Det, der gør dette foto personligt, er først og fremmest, at det er en meget personlig situation. Hun sov! Hun udstråler sårbarhed, lige da hun vågner og ikke helt ved, hvor hun er, og hvad der sker. Sårbarheden og det dæmpede lys, som er en helt almindelig sengelampe, skaber en intim stemning i billedet. Personligt fotografi taler til følelserne.

Tænk at jeg kunne finde pÃ¥ at tage et billede af min sovende kone, vil nogen mÃ¥ske sige. Og hvor gÃ¥r grænsen? Well, hun giftede sig med en fotograf…;-)

Snapshotkunst – hvad mener jeg med det?

De fleste mennesker interesserer sig mere for virkelighed end for kunst. Men kunsten kan bruges til at forstå denne virkelighed.

Jeg vil starte med at fastslå, at den slags snapshots, jeg taler om, ikke er snapshot snapshots, selvom jeg selvfølgelig kan være heldig at skyde et interessant foto fra hoften. Det, jeg snakker om, er det fotografi, der ser tilfældigt ud, men som tit bunder i dybere overvejelser.

At bruge snapshotstilen er for mange kunstnere en bevidst metode til at efterligne virkeligheden med. Stilen er troværdig på grund af dens råhed, dens grove kornede karakter og dens fejl i komposition og lyssætning.

Her er et foto, jeg har taget under et fotoprojekt sammen med min veninde Stine Spedtsberg. Vi lavede en kunstfotobog, hvor vi skildrede vores rejse, mens vi blaffede til Spanien med langturschauffører.

 

snapshot-fotografi-fra-rejse

 

Jeg er selv ret vild med dette fotografi. Det er fyldt med stemning. Alle billederne i bogen er taget med engangskameraer i bevidst snapshotstil for at komme tættere på virkeligheden. Og så var det også nemmere at komme i kontakt med de forskellige chauffører. Vi virkede ikke så farlige, når vi stod der med vores små engangskameraer, som hvis vi havde haft et stort voldsomt spejlrefleks med.

Kig på kompositionen. Hvor tilfældigt er dette foto egentlig? Er det amatøragtigt? Det ER et snapshot. Men Stine og jeg er i gang med at lave en fotobog, og jeg er som fotograf meget bevidst om, hvordan jeg komponerer et foto og hvad, der virker som blikfang.

Jeg ser på snapshottets tilsyneladende virkelighed som et kunstgreb, et stilistisk virkemiddel. For mig er et snapshot et levende billede, som er taget i nuet. Det kan godt være et “grimt” og “fejlagtig” fotografi, men et foto fyldt med stemning og ikke mindst levende og troværdig på en helt anden måde end et fint opstillet fotografi med perfekt lyssætning.

SÃ¥ det, jeg mener, er et kunstsnapshot, er et fotografi, som ser tilfældigt ud. Det er et billede, der viser det hverdagslige pÃ¥ en tilfældig mÃ¥de, som siger, at alle kunne have taget dette foto – men som har en dybere mening bag.